Jeg er en passioneret portrætfotograf der også sætter stor pris på stemningsbilleder samt de små detaljer i fotograferingen.

At skabe flotte portrætter er noget af det fedeste at lave – om det så er familie, gravid eller branding – det er underordnet.

Jeg er optaget af kemien, samarbejdet og processen i at skabe billedet – for jeg tror på, at oplevelsen under fotograferingen skinner tydeligt igennem på billedet.

Det betyder meget for mig, at man føler sig godt tilpas når man bliver fotograferet af mig samtidig med at det skal være hyggeligt og sjovt – og jeg er ikke tilbageholden med at bruge mig selv og min skøre personlighed undervejs i fotograferingen for, at få smil og opmærksomhed rettet mod mig.

Privat er jeg gift med Michael og sammen har vi to drenge.
Den ene af vores drenge har autisme samt ADHD og kan ikke gå fuld tid i skole, hvorfor jeg på et bestemt antal timer ugentligt modtager tabt arbejdsfortjeneste for at være hjemme sammen med ham.
Jeg er derfor ikke fotograf på fuldtid og der vil være dage samt tidspunkter hvor jeg ikke kan træffes eller kan fotografere.
Af samme årsag har jeg valgt ikke, at fotografere heldagsbryllupper.

På baggrund af min søns diagnoser er jeg udrustet med en tålmodighed, rummelighed samt forståelse som er lidt anderledes end normalt.

Jeg oplever, at have flere familier forbi, som har børn med særlige behov og i skal endelig bare skrive til mig og tage snakken med mig omkring det – jeg har en redskabskasse klar med bl.a. visuelle støttesystemer.

Jeg er taknemlig for hver og en der vælger mig som deres fotograf og jeg vil altid gøre det bedste jeg kan for at levere det bedste.

/Janie

”Fotografi er en måde at føle, for at røre og at elske. Hvad du har fanget på billedet er fanget for evigt … det husker små ting, længe efter du har glemt alt.”

Jeg har altid taget mange billeder – lige så længe jeg kan huske, og det har altid betydet meget for mig,
Mit første spejlrefleks fik jeg i 2010 og det var i 2015, at jeg begyndte at tage billeder af familier og siden er det gået stærkt.

Siden januar 2018 har jeg været registreret som selvstændig virksomhed.

Jeg er selvlært fotograf, og har altid fokus på at udvikle mig fagligt – både teknisk men også redigeringsmæssigt.

Dette er nogen af de kurser samt workshops jeg har gennemført:

  • 2016: 1:1 undervisning i studie fotografering, herunder lyssætning og de muligheder der er.
  • 2016: Kursus i Lightroom redigering
  • 2017: Kursus i nyfødt fotografering
  • 2017: Workshop i bryllupsfotografering
  • 2018: 1:1 undervisning i nyfødt posering
  • 2018: Kursus i erhvervsportrætter
  • 2018: 3 dages workshop, Irina Skripnik – dygtig portrætfotograf fra Ukraine.
  • 2023: 1:1 undervisning i lyssætning i studie


Derudover er jeg løbende til meetups med andre fotografer, hvor vi har forskellige temaer vi ønsker at sparre om og udvikle os på.