Om Janie

Jeg hedder Janie og er 35 år gammel. Jeg bor sammen med min mand og vores 2 dejlige børn i Flemming, som ligger tæt ved Horsens, Vejle og Hedensted. Det er også på min bopæl, at mit studie ligger.

Jeg har haft interesse for at fotografere siden jeg var teenager, hvor jeg i ungdomsskolen havde fotografering som interesse fag, og fotograferede med de kameraer man kunne låne der, hvorefter jeg selv fremkaldte billederne i mørkekammer.

I 2010 får jeg mit første spejlreflekskamera og det brugte jeg mest til at tage billeder af familien af i de efterfølgende år.
I 2015 ændrede min passion sig, og jeg ønskede at lære mere og jeg drejede derfor knappen over på manuel og lærte at fotografere på den “hårde måde”.
Jeg lærte af mine billeder og jeg blev ved med at stille spørgsmålet “Hvordan kan jeg gøre det anderledes?”
Siden 2015 er der blevet til flere hundreder af familier med børn og jeg synes det er fantastisk!

Min passion er helt klart at fotografere familier og børn og gerne flere familier i samme session.
Der sker noget magisk mellem mig og de mennesker der står foran kameraet.
Jeg nyder relationen, kemien, udviklingen, det tillidsfulde og historien der udspiller sig.

Noget af det jeg synes er fantastisk som den type fotograf jeg er, er forskelligheden i mine opgaver.
Jeg kan fotografere i studie, i naturen, på virksomheder, på sygehus, i byen men også i hjemmet.
Hvis ikke der er naturligt lys til stede, kan jeg tage mit studielys med.

Mit fotografering er noget jeg laver på deltid, da jeg har over 20 timers tabt arbejdsfortjeneste på mit yngste barn, som har en autisme diagnose samt en opmærksomhedsforstyrrelse og har brug for ekstra særlig støtte i dagligdagen. 

Det er mit “job”, at sørge for hans trivsel.

Derfor har jeg en begrænsning på hvor mange fotograferinger jeg kan tilbyde pr. uge.

Jeg er taknemmelig for hver og en der vælger at bruge mig som deres fotograf, og jeg gør hver gang mit yderste for at levere et flot resultat.

/Janie

”Fotografi er en måde at føle, for at røre og at elske. Hvad du har fanget på billedet er fanget for evigt … det husker små ting, længe efter du har glemt alt.”

Erfaring, workshops, kursus:

Jeg elsker det jeg laver – at fotografere, hvorfor jeg også elsker at udvikle mig, lære nyt og tænke andre vinkler ind. 
Derfor deltager jeg løbende i undervisninger, kursus eller workshops for at udvikle mig.

Her kan i se hvad jeg indtil videre har deltaget i.

  • 2016: 1:1 undervisning i studie fotografering, herunder lyssætning og de muligheder der er
  • 2016: Kursus i Lightroom redigering
  • 2017: Kursus i nyfødt fotografering
  • 2017: Workshop i bryllupsfotografering
  • 2018: 1:1 undervisning i nyfødt posering
  • 2018: Kursus i erhvervsportrætter
  • 2018: 3 dages workshop, Irina Skripnik – dygtig portrætfotograf fra Ukraine.

Derudover er jeg løbende til meetups med andre fotografer, hvor vi har forskellige temaer vi ønsker at sparre om og udvikle os på.

Luk menu