Velkommen

Hej, og velkommen til mit univers.

Jeg har nu været i gang med at fotografere i 3 år – da jeg startede, lavede jeg en gruppe på Facebook hvor jeg delte de billeder jeg havde taget, men som mit fotografering blev mere og mere seriøst, så lavede jeg en side i stedet, hvor man blot skulle trykke “synes godt om” – så kunne man følge mig og se de billeder jeg lagde op.

Men alt ændrer sig, og det sidste års tid har Facebook også ændret sig.

Der er noget der kaldes en algoritme på Facebook – en algoritme går ind og bestemmer hvor mange der kommer til at se mine opslag jeg deler på min side og denne algoritme er blevet snævret en hel del ind det sidste års tid, og det betyder at der ikke er ligeså mange der ser mine opslag som tidligere.

Hvis mit opslag skal ud til flere, kræver det flere ting.

  1. At folk kommenterer mine opslag – det er ikke længere nok at trykke synes godt om
  2. At jeg betaler for at Facebook skal annoncere eller booste mine opslag, så de bliver mere synlige

Jeg har ikke lyst til, at forlange at mine følgere skal kommentere mine opslag jeg deler – om end det altid er dejligt, for det betyder mere end man lige tror, når der gives en tilkendegivelse af, at nogen faktisk kigger med. Men jeg vil ikke forlange det eller kræve det eller være desperat efter det.

Jeg har forsøgt at betale for markedsføring på Facebook, faktisk en hel del, og jeg oplever bare, at det giver for lidt – desværre.

Så derfor vil jeg nu prøve, at skifte taktik, og gå lidt tilbage til den “gamle metode” – min hjemmeside.

Jeg vil nemlig fremover lave blog indlæg omkring mine fotograferinger og dele billeder derfra og fortælle om min oplevelse og tanker derfra.
Jeg vil naturligvis fortsætte med at dele dette på Facebook, men omdrejningspunktet bliver min hjemmeside.

Så må vi se, hvordan det kommer til at gå – så jeg håber i vil følge min side – min hjemmeside og min blog, og i skal endelig stille spørgsmål eller foreslå emner jeg skal tage op.

Vi ses – Ha en dejlig dag!

/Janie