
I dag er årets sidste dag og er ofte også en dag hvor man kigger tilbage på hvad der er sket i løbet af året.
Det sidder jeg også og gør, og jeg fyldes med glæde og bliver så taknemlig over den store støtte og opbakning jeg har fra jer.
Rigtig mange har lagt vejen forbi og kommer igen.
Jeg mærker at jeg anbefales i netværket.
Jeg rammer snart 900 følgere på min facebook side! (800 var et forsigtigt mål i 2018)
Jeg har i løbet af 2018 fået en kæmpe erfaring i udendørs fotografering og hjemme fotograferinger hos folk, og det vil sige at jeg faktisk føler mig klædt på til det meste jeg kommer ud til.
Jeg er stadig en fotograf der leger lidt, fordi jeg synes hele universet er spændende, så det er umuligt for mig at vælge hvad jeg helst vil.
Jeg kan fotografere i studie, udendørs, i hjemmet og på sygehus.
Jeg fotograferer barnedåb, konfirmationer, bryllup, graviditeter, nyfødte, babyer, børn, familier, grupper og hvad der ellers dukker op.
Jeg kan mange ting.
Men en ting har jeg fået på plads i år omkring mig selv.
Når man kommer hos mig, så fokuserer jeg på oplevelsen – for er det sjovt og hyggeligt, så ses det på billederne.
De fleste vil nikke genkendende til, at jeg er den skøre fotograf der som regel altid får et tandsmil frem hos selv den der hader det mest 🙂
Jeg synger, danser, hopper, siger pruttelyde, vitser og deler slik ud (Også til de voksne!)
Det er mig 😉
Indimellem kommer der børn forbi der har det rigtig svært, og jeg møder dem altid lige der hvor de er og rummer det 100%.
Jeg har mødt forældre der nærmest havde opgivet inden de gik ind af døren og efterfølgende stod med et galleri hvor de ikke kunne vælge mellem alle pletskuddene.
Og det er den fotograf jeg er – Den der giver jer en oplevelse – den gode oplevelse.
Og tak til jer, fordi i vælger mig – tak fordi i også giver mig en oplevelse ved at komme hos mig og lukker mig ind i jeres liv i den stund vi er sammen.
Tak til alle jer der følger mig og anbefaler mig i netværket – det varmer!
Med dette vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
/Janie





