Det gode billede

Når jeg fotograferer, så fokuserer jeg meget på at det skal være en god oplevelse.

Jeg er nemlig fuldstændig overbevidst om, at hvis det er en god oplevelse, så bliver billederne også gode, da det er stemningen der betyder noget i billedet.

Dermed ikke sagt, at jeg så ikke har jeres ønsker med i tankerne – for det har jeg.

Jeg plejer inden en fotografering, at snakke om ønsker og prioritering inden jeg går i gang.

For, det er ikke altid muligt at få alt det man ønsker, fordi det er børnene der bestemmer dagsordenen 😉

Så derfor laver jeg en prioritering med jer om, hvad der er det vigtigste inden jeg går i gang.

Dette er for at undgå, at når vi er færdige, og børnene er trætte, så står man tilbage og har ikke fået et billede som man ønskede meget.

Når jeg kender ønsker og proritering, så går jeg i gang med at opbygge relationen og skabe den gode oplevelse.

Her har jeg naturligvis fokus på det gode portræt, og særligt at det er et naturlige portræt, for et SMIL NU billede, er bare ikke altid det bedste, og det er ikke alle børn der mestrer det.

Gabriel, som jeg har fotograferet her, er ikke en SMIL NU dreng, så derfor skulle vi snakke lidt om hvor gammel han var, og der skulle en fortnite dans til, og så bløder man jo stille og roligt op.

Der er også plads til at danse, række tunge og sige skøre ord, for det er de søde smil imellem alle de her ting vi laver jeg går efter.

Derfor sætter jeg 1 time af til mine fotograferinger.

Der skal være plads til oplevelsen, og det naturlige smil <3

/Janie